|
|
|
|
|
Valg af byggefirma: Processen der gik forud for det endelige valg af byggefirma syntes vi selv var omfattende. Vi rekvirerede materiale fra en del byggefirmaer (+15) og dem vi fandt interessante gik vi videre med. Dette søndag efter søndage med besøg i de forskellige byggefirmaers prøvehuse. Vi havde på dette tidspunkt ikke endeligt besluttet os for om vi ville bygge i træ eller mursten, men hældte nok mest til mursten. Vi havde begge den holdning at træhuse generelt er både hyggelige og flotte, men at vedligeholdelsen ved dem ikke ville være vores stærke side. Efter at have set en lang række prøvehuse endte vi op med følgende byggefirmaer: AZ huse, Bülow & Nielsen, Frydkjær, Interbyg, Lind & Risør og OC-huset. Vi sorterede hurtigt Bülow & Nielsen og Lind & Risør fra, idet de ikke kunne imødekomme vores leveringsfrist. De har begge et rigtigt godt ry, hvilket også er afspejlet i deres popularitet. Vi nåede frem til at det blev et spørgsmål om hvem der bedst havde sat sig ind i lokalplanen. Der er tinglyst en række servitutter på udstykningen som har med miljørigtige byggekrav at gøre. Det kræver en ikke uvæsentligt udgift at kunne leve op til og det havde AZ huse, Frydkjær og OC-huset både sat sig godt ind i og derfor taget højde for det i deres tilbud. Interbyg blev i denne proces sorteret fra. I sidste ende stod vi tilbage med tre tilbud. Vi valgte OC-huset ud fra den betragtning at hér fik vi mest for pengene og så havde de gjort et rigtigt godt indtryk. Det havde de to andre firmaer også, men de kunne ikke give os hvad OC-huset kunne. Vi meddelte dem at vi satte stor pris på deres indsats, men at vi havde valgt OC-huset. OC-huset har været i byggebranchen i 40 år. De er datterselskab til NCC, der også ejer Bülow & Nielsen. I kan læse mere på deres hjemmeside www.oc-huset.dk.
|
![]() |
|