|
|
|
|
|
Nyheder: 1. december: Nu sker det endeligt - vi går i jorden i næste uge, efter 4 ugers forsinkelse af forskellige årsager hos OC-huset. Denne forsinkelse har dog ikke betydning for vores indflytningsdato som stadig ligger fast 17. marts - "Vi får bare lidt travlt" som vores byggeleder siger. 12. november: Vi har tilføjet et fotoalbum under sektionen Vores hus med de første billeder af vores indtil videre ubebyggede grund. Det eneste der er at se derude nu er lidt materialer, et skilt fra OC-huset og så alt ukrudtet.Der er endvidere tilføjet et direkte link til debatforummet på startsiden. 8. november: Vi er tilbage fra en uges dejlig ferie på Lanzarote og der er i mellemtiden sket lidt på nyhedsfronten. Da jeg lige i lørdags havde mulighed for at checke min e-mail indbakke blev jeg mødt med en strøm af e-mails alle omhandlende det samme emne - trafikken på Rådyrleddet. For lige at opsummere ud fra vores egen opfattelse af sagen, så drejer det sig om at i det materiale vi i sin tid fik fra Stenløse kommune, i forbindelse med budrunderne, blev efterladt med det helt klare indtryk at Rådyrleddet var en intern boligvej forbeholdt køberne af de 27 parcelhusgrunde. Efterfølgende er lokalplanen blevet revideret og man kan i det seneste forslag til lokalplan 3.1.5 se at det er meningen at der skal anlægges en stikvej fra den sydlige del af Rådyrleddet til seniorboligerne Stenhøj og Brumlebo. Det betyder mere trafik på Rådyrleddet end vi først havde antaget, hvilket især vil ramme de grundkøbere, hvis grunde trafikken til seniorboligerne vil passere. Derudover kan vi på nuværende tidspunkt tælle over 20 børn, hvis fremtidige vej vil blive mere trafikeret end de fleste grundkøbere havde regnet med da de købte deres grund. Pointen i alt dette er at der nu og frem til 3. januar kan gøres indsigelser mod det forslag til lokalplan 3.1.5 som nu er fremlagt. Lokalplanen kan hentes på www.stenlose.dk. På foranledning af Gitte/Rådyrleddet 11 arbejdes der lige nu på at få strukturet en fælles indsigelse mod stikvejen, hvilket mange grundkøbere har givet udtryk for at de gerne vil være med i. Så snart vi ved mere vil vi skrive det på hjemmesiden. I mellemtiden så er der allerede en tråd igang på debatforummet, hvor emnet også kan og bliver diskuteret. Den omstridte stikvej mod syd er angivet med en pil på nedenstående billede.
30. oktober: Vi havde første byggemøde ude på grunden med vores byggeleder Lars, der blandt andet viste os hvor højt huset skal ligge på grunden. Lars fremstår som en yderst sympatisk herre, som jeg er sikker på at vi nok skal få et godt samarbejde med. Lars kunne fortælle at de går igang med at grave ud til fundament i uge 45. Der er også blevet leveret en masse fundamentsten, så nu føler vi virkelig at der begynder at ske lidt. 24. oktober: Vi skal have første byggemøde ude på grunden med vores byggeleder Lars onsdag den 26. oktober kl. 9.00. Vi er ret spændte. Vi forventer at gå i jorden i midten af uge 44. Der er tilføjet et billede af Andrea i hendes fotoalbum - man har jo fået så langt hår at man kan få rottehaler. 23. oktober: Andre grundkøbere har lavet deres egen hjemmeside over deres byggeprojekt. Se Linette og Franks hjemmeside på ewert.dk og senest Sine og Davids hjemmeside på sine-david.homepage.dk. 22. oktober: Vi syntes at hjemmesiden har fået en god start. Der er mange der har sendt deres kontaktoplysninger til os, hvilket vi gerne vil takke mange gange for. Debatforummet er også så småt begyndt at blomstre. Diverse emner er blevet taget op og relevante informationer er blevet lagt ud til glæde for alle på Rådyrleddet. Skulle nogen af jer falde i snak med andre grundkøbere som ikke har set hjemmesiden eller måske ikke har adgang til internettet og derfor ikke har sendt kontaktoplysninger ind, er de velkomne til at ringe til os med deres kontaktoplysninger. De kan ringe på mobilnummer 2269 8754. Ét af emnerne der er blevet taget op på debatforummet er desværre ikke så rart, idet Camilla & Kenneth/Rådyrleddet 4 er blevet udsat for tyveri af byggematerialer. Vi kan derfor kun opfordre alle til at holde øje med evt. mistænksomme personer, når i alligevel kigger forbi grundene på Rådyrleddet. Vi kører nok forbi 3-4 gange om ugen og tager som regel kontakt til de folk vi møder derude. Skulle i opleve noget der virker mistænksomt så gør brug af muligheden for at tage enten direkte kontakt til hinanden eller informér via debatforummet. Vi er mange der kører forbi grundende jævnligt, så lade os hjælpes ad med at passe på hinandens byggematerialer. Evt. andre forslag til hvordan vi kan forebygge tyveri af byggematerialer er meget velkomment. 17. oktober: Så er debatforummet oppe at køre, så lad os få udvekslet nogle erfaringer, tips og andet relevant information. Gå direkte til debatforummet ved at trykke hér. 14. oktober: Idag fik vi udsendt et brev til samtlige grundkøbere på Rådyrleddet med henblik på at få dem til at tilføje deres kontaktoplysninger. Det skulle gerne lande i deres postkasser lørdag den 15. oktober. Iøvrigt fandt vi ud af hvem der har købt Rådyrleddet nr. 2 - Det har Home og de har tænkt sig at opføre noget af et hus. Tryk hér for at se. 13. oktober: Efter lidt tekniske problemer er den ny hjemmeside nu oppe og køre med den nye adresse www.raadyrleddet18.dk. 8. oktober: Vi har købt domænet www.raadyrleddet18.dk, nu arbejder vi på højtryk på at få den nye redesignede hjemmeside op at køre - frames var ikke lige vejen frem. I løbet af ugen vil jeg skrive et brev til alle grundkøbere på Rådyrleddet og gøre opmærksom på hjemmesiden i håbet om at de vil tilmelde sig kontaktnettet. 7. oktober: Vi har for en uges tid siden anmodet Stenløse kommune om en adresseliste på alle grundkøberne på Rådyrleddet. Den har vi modtaget i dag. 6. oktober: Stor dag! - En milepæl er nået - Stenløse kommune har givet os byggetilladelse og OC-huset har i den anledning rykket indflytningsdatoen fra 7. april til 17. marts 2006. De går i jorden i uge 43 og vi vil står klar med digital kameraet. 26. september 2005: Vi fik idag at vide fra OC-huset at Stenløse kommune først har tid til at behandle vores sag i uge 42. Dette til trods for at det kun er små detaljer vi mangler i vores dokumentation. Nu følger lidt frustrationer over dagens nyhed: Vi er selvfølgelig klar over at vi ikke er de eneste der har en byggeansøgning under behandling og dette er heller ikke et udtryk for at vi mener at vi skal have særbehandling. Men med den behandlingsbyrde af byggeansøgninger man i lang tid har vidst ville komme i forbindelse med en udstykning af denne karaktér, burde Stenløse kommune måske have dobbeltsikret at man havde de fornødne ressourcer til at løfte opgaven inden for de fire uger som er lovet på kommunes hjemmeside. Jeg ved ikke om Stenløse kommune ikke er klar over det eller blot er ligeglade, men alle grundkøberne har nu købt og betalt rigtigt mange penge for en grund, samtidig med at de betaler enten termin eller leje og så sikkert også er begyndt at betale rater på deres kommende hus. Dette betyder at mange måske ikke betaler fuldt ud dobbelt husleje, men i hvert fald sikkert mere end de normalt betaler. Det vil altså sige at for hver måned ekstra Stenløse kommune er om at behandle en byggeansøgning koster det grundkøberne rigtigt mange penge. Det skal dog retsmæssigt siges at byggefirmaerne også har en del af skylden i forsinkelserne, idet noget af dokumentationen har været svær at fremskaffe. Men når den så endelig er fremskaffet så bør det gå betydeligt hurtigere end det har gjort og stadig gør idag. For vores vedkommende er vores indsflytningsdato nu flyttet fra årsskiftet til starten af april. Det betyder fire måneders ekstra husleje - en ekstraregning på 40.000 kr. Antager vi at de 26 andre grundkøbere står i samme situation, så har Stenløse kommune kostet 27 skattebetalende familier lidt over en million kroner. Som kommende borgere i Stenløse kommune kan vi jo passende spørge... Er det sådan man hilser nye borgere velkommen i kommunen?...... og hvornår er det nu der er valg? ;-) For at det ikke kunne skal være dårlige nyheder idag, så har vi tilføjet et billede af vores datter Andrea under afsnittet "Andrea" og "Fotoalbum". 20. september 2005: Vi tilføjet links til hjemmesiden på nybygger-hjemmesiderne: www.voresbolig.dk og www.thomaspape.dk. Vi har samtidig tilføjet en "hit counter" så vi kan se hvor mange der kigger ind på hjemmesiden. 19. september 2005: Ud over Michaels hus er der nu støbt fundament på tre andre grunde. OC-huset er ved at gøre klar til opstart på vores projekt. Vi venter i spænding. 12. september 2005: Ideen om at lade andre grundkøbere på Rådyrleddet få glæde af et kontaktnet, hvor erfaringer kan udveksles opstår. Hjemmesiden begynder så småt at tage form. Hmmm... hvordan får man hjemmesiden på søgemaskinerne??. 11. september 2005: Vi begynder at se mulighederne i hjemmesiden og hvordan den kan hjælpe os med at få et overblik over husprojekt. 10. september 2005: Vi beslutter os for lave vores egen hjemmeside, så uden begreb om hvordan man gør finder vi en side på nettet om hvordan man koder i HTML. Tålmodigheden med at programmere i HTML slipper op, men i samme øjeblik kommer Microsoft os til hjælp med deres program Frontpage, som er en gave for de ikke-programmeringskyndige. Status per 10.september: Vores byggeansøgning ligger hos Stenløse kommune og venter på at blive behandlet. OC-huset kæmper med at få det sidste dokumentation klar (vi er på 3. "mangel"-brev fra Stenløse kommune). Vores byggesag var sat til at blive behandlet i uge 38, men vi ved ikke helt om det er blevet skudt grundet at det krævede at alt dokumentation var klar til 15. august. En frist som vi ikke har været i stand til at holde. Vi er flyttet fra vores villalejlighed i Vanløse, som vi solgte per 1. august, til et lejet hus i Ølstykke, ca. 5 minutter i bil fra Rådyrleddet. Vi har derfor ofte kørt forbi Rådyrleddet og har været glade for at have mødt flere grundkøbere til lidt erfaringsudveksling. Vi var "tilfældigvis" også forbi da Michael og familie holdt rejsegilde for deres nyopførte meget flotte hus fra Bovik - tillykke med det. Det var på tide der skete noget derude..
|
![]() |
|